Lug ud i fyldet

Kun det, der hjælper din læser med at blive klogere på dit budskab, skal med.

Du kan ikke redde en tekst, der er tænkt forkert. Hvis vinklen vakler, kan du højst lappe lidt hist og her. På samme måde som det er umuligt at give et hus et nyt fundament, når det først er bygget.

Når du har skrevet derudad med afsæt i et klart vinkelbudskab, er der stor sandsynlighed for, at tekstens fundament står stabilt. Nu skal du bare tage de kritiske briller på og vurdere, om der er noget, der skal skæres væk. Og noget, der kan blive bedre. Det er der altid.

Jeg har aldrig oplevet, at hverken mine egne eller andres tekster ikke kunne strammes op og blive kortere. 

Invaderer sprogskurkene også din tekst?

Du kan fokusere på flere ting i redigeringsfasen. Der er teknikker til at løfte sproget og gøre det mere levende ved at sætte liv i verber og skrive traske og trave i stedet for at gå. Det skriver jeg en del om i min bog ”Skriv lettere end du tror”. 

Ikke alle tekster skal sprudle af liv. Men alle tekster skal være nemme at læse. Derfor skal du altid luge ud i de ord, jeg kalder sprogskurkene. 

Jeg har udvalgt de 3 værste sprogskurke til dig. Du behøver ikke at tage dem alle på en gang. Tag en ad gangen, og find ud af, hvor du har mest at rette. Heldigvis er det ikke alle sprogskurke, der angriber på samme tid. Tjek, hvilke skurke der går om bord i din tekst, og opdag, hvor meget bedre din tekst bliver, når du får smidt skurkene over bord. Ud af teksten og ned i skraldespanden.

1. Biord og andre fyldord gør teksten uskarp og formel

Slet overflødige, småsnakkende ord som bare, sandelig og helt.

Mere eller mindre. Simpelthen, bare og helt. Det er ord, der ikke gør noget godt for din tekst. De småsnakker og tager plads uden at give teksten mening eller indhold.

Vi skriver dem af vane. Måske hviler vi os ubevidst på dem, mens vi tænker over den næste sætning, vi skal skrive.

Fred være med det, mens du skriver. Men i redigeringsfasen skal de ud, for de er ikke alene fyld. De er overflødige, forplumrer teksten og gør budskabet uklart.

 ÷  Vi kan simpelthen ikke forestille os nogen form for skønhed, som vi ikke mere eller mindre direkte kender i forvejen.

 +  Vi kan ikke forestille os nogen skønhed, som vi ikke kender.

Uden fyldordene står tekstens budskab skarpt og klart. Det er nemmere at læse og forstå. Tjek lige det her eksempel fra en it-konsulent:

Det dårlige eksempel med mange fyldord

÷ Vi vil bare sige tak for din besked. For at kunne give dig den allerbedste service vil vi bede dig om at rette henvendelse til og oprette dig i vores system, således at vi kan behandle denne effektivt. Her skal du beskrive jeres problem, og hvor meget det haster. Alt afhængigt heraf, og jo mere det haster, jo hurtigere går vi i gang. I kan altså selv bestemme hastigheden af henvendelsen gennem angivelsen af sagens vigtighed. 

Det kan vi undvære som læsere

Vi vil bare sige tak for din besked. For at kunne give dig den allerbedste service vil vi meget gerne bede dig om at rette henvendelse til og oprette dig i vores system således at vi kan behandle denne effektivt. Her skal du beskrive jeres problem, og hvor meget det haster. Alt afhængigt heraf og jo mere det haster, jo hurtigere går vi i gang. I kan altså selv bestemme hastigheden af henvendelsen gennem angivelsen af sagens vigtighed. 

Det gode eksempel uden fyldord og gentagelser

+ Tak for din besked. For at give dig den bedste service vil vi bede dig om at oprette dig i vores system. Her skal du beskrive jeres problem, og hvor meget det haster. Jo mere det haster, jo hurtigere går vi i gang. 

2. Inge og Else gør din tekst tung

’Inge og Else’ er deres kælenavne. Verbalsubstantiverne ender nemlig ofte på -ing og -else. Det er navneord som bagning og besparelse, dannet af udsagnsordene at bage og at spare.

 ÷  Bagningen af bryllupskagen er færdig, og besparelsen er opgjort til 650 kroner.

Dejligt, men hvem har bagt? Og hvem sparer? Det fortæller verbalsubstantivet ikke noget om. Det er det, der gør dem abstrakte og svære at forstå.

Hvert verbalsubstantiv rummer en hel sætning i sig selv. Når du har flere af dem i en sætning, skal din læser ’oversætte’ betydningen af flere sætninger i hovedet på en gang. Det er vanskeligt.

Som hovedregel skal du pakke verbalsubstantiverne ud. Finde udsagnsordet og skrive, hvem der har bagt og sparet.

+  Konditorlærlingen har bagt bryllupskagen, og det sparer kunden for 650 kroner.

’Udeblivelse’ kan pakkes ud til, ’hvis du ikke møder op’. ’Omkostningsbesparelse’ til ’at spare penge’.

3. Trim papirordene

Ord som såfremt, således, samt og lignende er sproglige fortidsøgler.

De virker gammeldags og formelle og gør teksten upersonlig. Papirordene er dem, du aldrig kunne drømme om at sige: Hvorledes forestiller du dig, at festen afholdes?

Upersonligt:

÷  Vi vil gerne invitere jer med til koncerten samt ligeledes med denne skrivelse orientere jer om samme.

Mere personligt:

+  Vi vil gerne invitere jer til koncerten og orienterer jer her om arrangementet.

Hvilket > Derfor eller som
Dette > Det
Hvorledes > Hvordan
Vedrørende > Om
Endvidere > Derudover, desuden
Anvende > Bruge

Tjek det, du kan nå

Når du har luget ud i sprogskurkene, er din tekst garanteret blevet nemmere at læse. 

Hvis du har kræfter til mere, kan du overveje, om der er noget fyld i teksten, som ikke behøver at være med. Linjer, du kan slette, fordi de ikke belyser budskabet for din læser.

Der findes også teknikker til at gøre sproget mere levende. Dem kan du læse mere om i min bog ”Skriv lettere end du tror” LINK. 

Nogle gange tjekker du det hele. Andre gange har du ikke så meget tid. Måske kun et kvarter eller en halv time, og så fokuserer du på den eller de ordklasser, der giver mest mening i forhold til dit formål. Skal din tekst være kort og klar? Eller har du ambitioner om at gribe din læser med billeder og scener? Du vælger det vigtigste og det, der giver din tekst det største løft. 

Husk, at det er bedre at informere end at imponere, så hvis du er usikker på, om et ord er svært at forstå, så brug et andet.

De 3 sprogskurke

• Lug ud i ”Inge og Else” og passivt sprog

• Slet overflødige, småsnakkende ord som bare, sandelig og helt

• Trim papirord som såfremt og således

Det er sjovest at redigere en tekst, når man ikke har svedt hver linje frem og brugt alt for lang tid på at skrive den. For så orker man ikke kigge på den længere og sender den videre uden redigering. Hvis du gik glip af de 5 genveje til at skrive effektivt og hurtigt uden at redigere og kritisere din tekst, mens du skriver, så tjek del 2 af miniguiden her.

Forudsætningen for at kunne skrive godt uden at stoppe op og redigere undervejs er, at du har overvejet, hvad formålet med din tekst er, hvem du skriver til, og hvad dit budskab til dem er. Hvis du ikke fik læst del 1, der lærer dig at vinkle, inden du skriver, så du kan skrive godt og effektivt uden stop undervejs, så finder du den her: 

God redigering.

-Maria