Hent værktøjer og lær hvordan du ved at skrive i 3 trin kan skrive målrettet og effektivt

 

Håndbog med enkle værktøjer

"Maria beskriver sin metode så godt i bogen, at jeg med det samme er blevet bedre til at prioritere i mine målgrupper og skabe mig et overblik over mine budskaber. Det giver større gennemslagskraft. Og, så er det også blevet sjovere at skrive." Hent en læseprøve eller læs mere om bogen, som du kan købe her.

skriv-lettere.jpg

Skriv lettere i 3 trin

Ved at skrive i tre faser tænk + skriv + rediger kan du få det bedre, når du skriver. Og skrive bedre. De enkle redskaber hjælper dig med at skrive hurtigere, fange din læser og blive forstået. Skriv lettere metoden er udviklet gennem mange års rådgivning og kurser i virksomheder og organisationer og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

VærktøjDownload.jpg

Abstraktionsstigen og vinkelarket til dig

Du kan få folk til at forstå de mest komplicerede ting, når du forklarer ved hjælp af konkrete ord og eksempler. Abstraktionsstigen giver dig overblik over, hvordan du forklarer de abstrakte ord fra dit fagsprog. Hent den her, hvor du også finder det fortrykte vinkelark. Det hjælper dig med at formulere dit budskab, inden du går i gang med at skrive.

Bogen der hjælper dig til at skrive lettere

At skrive er ingen kunst, men et håndværk, som alle kan blive bedre til. Bogen ”Skriv lettere end du tror” lærer dig, hvordan du kan skrive effektivt og målrettet med enkle skriveredskaber. Nu udkommet i 2. udgave med ekstra kapitel om at skrive til SoMe og med masser af nye eksempler.


Alt for mange går i gang med at skrive, før de har overblik over, hvad budskabet i deres tekst er. Og alt for mange begynder at redigere i teksten, rette kommaer og bytte rundt på ord, før teksten er færdig. Det går langsomt og tærer på skrivetilliden. Man kritiserer sig selv for ikke at have nået mere. Og man kritiserer de linjer, man trods alt har fået kæmpet frem. 

Sådan behøver det ikke at være. ”Skriv lettere end du tror” er bygget om det enkle råd at dele skriveprocessen op i de her tre faser: 

TÆNK, når du tænker
SKRIV, når du skriver
REDIGER, når du redigerer 

Når du adskiller faserne, får du bedre flow i skriveprocessen. Du får mere fra hånden, bliver mere effektiv og gladere for at skrive. 

Tips og tricks til at skrive opslag på SoMe

Nyt i 2. udgave af bogen er et helt kapitel med ekstra tips, redskaber og skabeloner til at skrive tekster til sociale medier. Og inspiration til at finde sin egen stil og tone i virvaret af pral, selfies og jordbærkager pyntet med mynteblade.

Nye er også en del af bogens eksempler, og samtidig er kapitlet om feedback udvidet med endnu mere hjælp til, hvordan du hjælper andre med at gøre deres tekster bedre. 


Konkrete værktøjer 

Til hver fase får du i bogen konkrete værktøjer og eksempler på, at de virker. En del af eksemplerne er inspireret af de over 2.500 fagfolk, kommunikatører og konsulenter, jeg har undervist i at skrive og brænde igennem. Ind imellem kan du læse, hvordan værktøjerne hjælper andre fagfolk i deres daglige arbejde – fra djøferen og økonomen til arkitekten og kommunikationsrådgiveren. 

Fra egen værktøjskasse

Alle redskaberne i bogen har jeg fået overleveret af kolleger og andre dygtige skrivere gennem årene og gjort dem til mine egne. Jeg har knoklet med dem, justeret, slidt og forbedret dem, mens jeg har arbejdet som avisjournalist, fagbladsredaktør og underviser. Som en tømrer efter 100.000 søm kender sin hammer og ved præcis, hvordan den ligger bedst i hånden – sådan arbejder jeg selv med sproget.

Hjælp til at skrive klart og fokuseret

Værktøjerne kan hjælpe dig med at skrive mere klart og fokuseret og finde fortælleglæden, så du bliver forstået og husket af din læser, uanset hvad du skal skrive: mails, notater, referater, blogindlæg, nyheder, opdateringer, pressemeddelelser, artikler eller kundecases.
Måske kan du bruge værktøjerne på samme måde som mig. Måske skal de justeres og rettes til for at ligge bedre i din hånd og matche de tekster, du skriver. 

Læserne siger


Grundbog på Kommunikationsuddannelsen

”Skriv lettere end du tror" er allerede en grundbog på Kommunikationsuddannelsen på DMJX, fordi den hjælper de studerende med at forstå, hvorfor de skal vinkle deres tekster, og hvordan en vinkel fungerer som styringsredskab i deres skrivearbejde."

Helle Tougaard Andersen, lektor DMJX.

Sjovere at skrive

"Maria beskriver sin metode så godt i bogen, at jeg med det samme er blevet bedre til at prioritere i mine målgrupper og skabe mig et overblik over mine budskaber. Det giver større gennemslagskraft. Og, så er det også blevet sjovere at skrive." 

Lærke Møller Toftlund, projektleder Gate 21


Bedre flow i skriveprocessen

"Dejlig indbydende bog. Stringent, konkret og veldisponeret. Formidlingen af skriveprocessens tre faser giver lyst til straks at komme igang med metoden: tænk, når du tænker, skriv, når du skriver, rediger, når du redigerer. Hvem vil ikke gerne have bedre flow i skriveprocessen, blive mere effektiv og gladere for at skrive." 

Eva Tverskov, journalist, forfatter og psykoterapeut


Fyldt med inspiration

"Det, der virker, er aldrig forkert. Jeg gik en time tidligere fra kontoret i dag for at tygge mig igennem Maria Larsens nye bog Skriv lettere end du tror. 150 letlæste sider fyldt med inspiration, gode råd og et spark bagi til at glemme rutinerne og give teksterne den tid, de fortjener i en travl hverdag - også hvis kommunikation ikke er dit primære felt. Jeg er fan og fyldt med inspiration til at arbejde videre med mine tekster." 

Christian Bruun, kommunikationskonsulent i KFUM-Spejderne i Danmark

Håndbogen der manglede

Det var en ivrig og insisterende kursist, der satte mig i gang med at skrive ”Skriv lettere end du tror”. Han var ivrig, fordi han fik sine tekster i Børsen og på videnskab.dk, da han begyndte at skrive til sin læser med de redskaber, han lærte på kurset. 

Han blev ved med at spørge mig, hvad kan skulle læse for at få flere af de konkrete skriveværktøjer, vi arbejdede med på kurset. Jeg gav ham alle mulige forskellige bøger, mine yndlings. Han læste dem og kom tilbage og sagde, at de ikke lige var for ham. De var for litterære, for teoretistiske. Til sidst vidste jeg ikke, hvad jeg skulle finde på at give ham og udbrød:

»Jamen så må jeg jo skrive en bog til dig Poul!«

Det gjorde jeg så. Derfor er “Skriv lettere end du tror” en håndbog fuld af praktiske eksempler og enkle skriveredskaber. Inspireret af og skrevet til mine kursister og alle andre der gerne vil have det sjovere og bedre med at skrive.

Anmelderne siger


Seminarer.dk

“At skrive er virkelig et håndværk, som alle kan blive bedre til. Jeg er blevet det med Maria Larsens værktøjer, og jeg vil vove at påstå, at det kan du også blive, uanset om du har skrevet meget eller lidt i forvejen”.

Mette Bunk, seminarer.dk

Danske kommuner

"Tænk, når du tænker. Skriv, når du skriver. Rediger, når du redigerer. Det er de såre simple råd, der står tilbage i denne lille glimrende bog om at skrive”.

Birgitte Barkholt, kommunikationschef, Københavns kommune

 
Asset 36@4x.png
 

Læseprøve

Fyr din indre kritiker og adskil skrivningens tre faser. Læs hvordan du kan skrive hurtigere og bedre ved at dele din skriveproces op i tre faser: Tænk + Skriv + Rediger. Smagsprøve fra bogens første kapitel om skriveprocessens tre faser.

 

SKRIV LETTERE METODEN

Fra blankt papir til færdig tekst

Skriv lettere metoden giver dig enkle redskaber til at få det bedre, når du skriver. Og skrive godt. Uanset hvilket emne eller hvilken type tekst, du skal skrive.

Skriv lettere metoden er bygget op om de 3 vigtige processer fra blankt papir til færdig tekst: Tænk + Skriv + Rediger. Det sparer tid, når du skriver. Det sparer tid for din læser og gør teksten nemmere at forstå. Og det gør det nemmere at bestille en tekst hos en medarbejder eller kollega eller samarbejde om at skrive en. 
Jeg har udviklet metoden gennem mange års rådgivning og kurser i virksomheder og organisationer og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Asset 16@2x.png

Som skribent får du nemmere ved at skrive klart og forståligt

Som læser slipper du for at granske dig frem til, hvad meningen med teksten er.

Som leder eller kollega får du den tekst, du har bedt om

Sådan bruger afdelingschefen metoden

Hundredevis af kommunikationsfolk, arkitekter og djøffere har lært at skrive efter skriv lettere metoden. Bo Rahbek, som du kan se og høre i videoen herunder, er en af dem. Han er cand.scient.pol og arbejder som afdelingschef i foreningen Yngre Læger.

Nemmere at skrive med konkrete værktøjer

»At være konkret og give konkrete eksempler har været en øjenåbner for mig. Før sad jeg tit fast og vidste ikke, hvad jeg skulle skrive. Nu skriver jeg bare, og jeg synes mine tekster bliver bedre. Jeg får også god respons fra mine kolleger«.

Sarah Rasmussen, cand.merc.kom og kommunikationskonsulent i Sydbank

 

Skriv lettere metoden hjælper dig med at

tid.png
 

Spare tid

Arbejdsproces

Skriv lige noget om det. Sådan bliver mange tekster sat i gang. Og det er utilfredsstillende for både dig, der bestiller teksten. Og dig, der skal skrive den. For det er umuligt at skrive en god tekst uden at vide og forstå, hvad en god tekst er i lige præcis denne sammenhæng. På den måde minder en god tekst om et godt byggeri, der er tilpasset byggegrunden, lyset, vindforholdene og selvfølgelig brugerne. Den er god at være i og læse. Med skriv lettere metoden får du styr på, hvad du, kollegerne og chefen vil med teksten. Det gør din skriveproces lettere og hurtigere.

20140301_Trade-151_0124-copy.jpg
 

Fange din læser

Målgruppe

Alle er målgruppen, siger kursisterne ofte. De skriver til både chefen, fagkollegerne, politikerne og borgerne på en gang. Og bliver forvirrede. For når man vil nå alle, risikerer man at nå ingen. Skriv lettere metoden hjælper dig med at tænke på og skrive til dine vigtigste  læsere. Det er forudsætningen for at du rammer dem med tekstens budskab. Og når du rammer dem, så bliver teksten ofte også relevant for dine andre  målgrupper.  

forstå.png
 

Blive forstået

Modtager

Hvad handler det her om? Som læser kender du udfordringen med at læse og stoppe op og være et stort spørgsmålstegn, fordi det er svært at finde ud af, hvad teksten handler om. Mange tekster er alt for abstrakte og gemmer det vigtigste til sidst. Med skriv lettere metoden kan læseren hurtigt orientere sig om tekstens vigtigste pointer. Og forstå dem.

 

Skriv lettere metoden deler skriveprocessen op i 3 faser

Think.png
 

Tænk

Vær arkitekt for din egen tekst inden du går i gang med at skrive den.

At skrive en god tekst minder om at bygge et godt hus. Som arkitekt skal du vide, hvem der skal bo i huset, og hvad det skal bruges til, inden du begynder at tegne. Hvad har husets kommende beboere brug for? For børnefamilien er det vigtigt med mange værelser. Det betyder ikke så meget for det ældre ægtepar, der til gengæld gerne vil undgå trapper. På samme måde skal du som skribent vide, hvem der skal læse teksten, og hvad de skal have ud af at læse den.

I tænkefasen skal du være arkitekt for din tekst ved at overveje dit formål og vide, hvem du skriver til. Du udstikker rammerne for indholdet. Du formulerer dit budskab og finder en struktur. Det hjælper dig med at sortere og prioritere dit stof i skrivefasen, så du både kan vælge til og fra.

1. Du skal skrive det, der hjælper læseren med at forstå og opleve dine pointer.

2. Du skal slette det, der ikke er nødvendigt for at forstå dit budskab, og som gør teksten alt for tung og lang.

Den tid, du investerer i tænkefasen, får du tifold igen. Godt tænkearbejde giver tekster, der virker, og det gør det både nemmere, sjovere og hurtigere at skrive. Derfor begynder arbejdet med den gode tekst med at tænke.

Write.png
 

Skriv

Skriv uden pauser. Brug eksempler, præcise ord og sammenligninger. Det fanger din læser. Også i formelle tekster.

Egentlig skal du bare skrive derudad, når du skriver. Når du har tænkt over dit formål med teksten, kender din læser og har styr på din vinkel og din struktur, er du klar til at kaste dig ud i skrivefasen. På samme måde som en udspringer på toppen af 10-metervippen, der har forberedt sit spring, inden han kaster sig ud i frit fald. Skriv løs.

Send din indre kritiker på ferie. Skriv i et afgrænset tidsrum på for eksempel en time eller halvanden uden forstyrrelser. Uden at ordne dine clips, ringe til tante Olga eller forstyrre kollegaen på nabokontoret. Ingen overspringshandlinger. Bare skriv.

Det er en succesoplevelse at få skrevet en masse. Dejligt mange sætninger, som du bagefter kan rette, slette og skære til, når du reviderer teksten.

Til sidst.

Du har fået styr på dit budskab i tænkefasen, så nu kan du boltre dig i skrivefasen. Du kan arbejde med dit sprog og finde de eksempler, historier eller billeder, der bedst illustrerer budskabet. Dem, der understøtter og peger ind i vinklen.

Edit.png
 

Rediger

Du luger ud i redigeringsfasen. Sletter det, læseren ikke behøver at vide. Og finpudser sproget.

Skrivetiden er gået. Du har skrevet intenst i halvanden time. Alt er kommet ned på papiret eller op på skærmen. Også en del, der ikke skal være der. Det er derfor, du nu skal i gang med tredje og sidste fase i skriveprocessen. Redigeringen. Ligesom i tænkefasen skal du være kritisk og vurdere, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør i forhold til formålet med din tekst, målgruppen og dit budskab.

Kun det, der hjælper din læser med at blive klogere på dit budskab, skal med. Du kan ikke redde en tekst, der er tænkt forkert. Hvis vinklen vakler, kan du højst lappe lidt hist og her. På samme måde som det er umuligt at give et hus et nyt fundament, når det først er bygget. Når du har skrevet derudaf med afsæt i et klart vinkelbudskab, er der stor sandsynlighed for, at tekstens fundament står stabilt. Nu skal du bare tage de kritiske briller på og vurdere, om der er noget, der skal skæres væk. Og noget, der skal optimeres. Det er der altid. Her er tre råd til redigering

1. Tekstens indhold: Fjern fyldet

2. Tekstens sprog: Tjek det

3. Få feedback på alt i teksten

Værktøjskassen


Lad vinklen være dit kompas

VinkelArk_v1.jpg
 

Beslut dig for din endelige vinkel og skriv den ned, inden du går i gang med at skrive. Vinkelarket hjælper dig med at kende forskel på et emne og et præcist budskab. Det er et præcist budskab, du skal definere, for at kunne skrive en tekst med et klart budskab, der fænger. Når du ikke skal bruge kræfter på at overveje dit budskab i skrivefasen, så kan du bruge energien på at lege med sproget. 

 

Kravl op og ned ad abstraktionsstigen

VinkelArk_v1-2.jpg
 

Du kan få folk til at forstå de mest komplicerede ting, når du forklarer ved hjælp af konkrete ord og eksempler. Abstraktionsstigen giver dig overblik over, hvordan de abstrakte ord fra dit stammesprog kan forklares med konkrete ord og eksempler. Tænk over, hvor på abstraktionsstigen, dine ord ligger. Køer – eksempelvis – kan beskrives som et produktionsmiddel, en besætning, kvæg, malkekøer eller Maren og Karoline.God formidling klumper sig ikke sammen midt på stigen, men bevæger sig helt op og helt ned ad abstraktionsstigen.

 

Nemmere og sjovere at skrive klart og aktivt

»Der er meget mere energi i at skrive aktivt og klart og gå mere direkte til biddet end at skrive bureaukratisk. Og det går ikke ud over præcisionen at skrive klart og aktivt. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og har leget med sproget indenfor de bureaukratiske rammer. Men det er simpelthen federe at skrive nu. Jeg er blevet bidt af det på en anden måde. Det er nemmere, sjovere og mere spændende«.

Bo Rahbek, cand.scient.pol, afdelingschef, Yngre Læger

 

Skriv lettere nu 

Du kan optimere din skriveproces med det samme, når du har gennemgået den her miniguide til at skrive effektivt og målrettet.

Guiden giver dig konkrete, enkle og afprøvede skriveredskaber. Et til hver af de 3 faser i skriveprocessen: tænk + skriv + rediger.

BookFree.png