Skrivetræning

Skrivetræning er en genvej til hurtige forbedringer

 

Bliv bedre til at skrive. Med personlig skrivetræning får du professionel feedback på din tekst og konkrete skriveråd til at forbedre den. Du får et personligt tilrettelagt træningsprogram med skrivetræning 1:1 og en hotline til mig. Fra 4 timer til 10 eller 20 timer.

Skrivetræning justerer dine fejl med det samme

Personlig skrivetræning er en hurtig genvej til at få justeret fejlene, så du kan fokusere mere på at gøre, det du allerede gør godt.

Det virker at træne skrivemusklen med en professionel skrivetræner på sidelinjen. På samme måde, som en personlig løbetræner kan rette småfejl og skavanker ved en løbers teknik og stil, så de ikke udvikler sig til alvorlige skader i knæ og ryg, kan en personlig skrivetræner hjælpe dig med at rette dine fejl og optimere både din skriveproces og dine tekster. Og hjælpe dig med at fokusere endnu mere på at gøre det, du allerede gør godt. 


Ram plet hos målgruppen med skrivetræning

Professionel feedback på din tekst, giver dig en ærlig og konstruktiv tilbagemelding på, hvordan teksten fungerer. Hvad der virker, og hvad læseren ikke forstår. Og om dine tekster rammer din målgruppe. Det åbner dine øjne for, hvordan du kan forbedre en konkret tekst. Hvordan du gør dit budskab klart og forståeligt. Og du bliver skarp på, hvordan du fremover kan forbedre dine tekster. 

Ofte er det små ting, der giver stor effekt. 


Vi træner de skriveredskaber, der hjælper dig

Med afsæt i dine tekster og ønsker til, hvordan du gerne vil skrive, skræddersyr jeg din skrivetræning til dig, så du får den skrivetræning, som du har allermest brug for. 

Vi kan for eksempel arbejde med at:

  • Skrive til modtageren

  • Vinkle et budskab

  • Lokalisere dårligt sprog og udrydde sprogskurke

  • Skrive aktivt, konkret og varieret

  • Strukturere en tekst, så budskabet træder tydeligt frem

Asset 7@2x.png

Hvad får du ud af skrivetræning

Med skrivetræning rykker dine tekster flere niveauer. Du forbedrer dine tekster markant med det samme og får indarbejdet nye skrivevaner, som du får glæde af resten af livet.

Min skrivetræning hjælper dig med at indarbejde gode skrivevaner og bruge de konkrete skriveværktøjer, der passer til dig og dine tekster. Hjælper dig med at skrive til dine læsere og gode vaner. 

Efter vores sparringssamtaler har du en klar fornemmelse af, hvordan du kan forbedre en konkret tekst. Eller en plan for hvordan du angriber og får skrevet din næste tekst. 

Hvis vi sparrer om din skriveproces, så får du min anbefaling til, hvad du helt konkret skal gøre næste gang, du skal skrive en tekst. Måske får du en øvelse eller to, der hjælper dig videre.

Med skrivetræning bliver du:

  • mere sikker på, hvordan du skriver en god tekst

  • mindre slem til at udsætte skriveopgaver

  • mindre stresset og sparer tid


Skrivetræning gav it-konsulenten selvtillid

”Forløbet var rigtig godt, struktureret og velforberedt, så mit ønske om en effektiv gennemgang blev til fulde indfriet.”

 Sådan skrev en it-konsulent til mig efter et personligt tilrettelagt træningsforløb. Målet med skrivetræningen var for ham at kunne skrive lige så klart og kontant som sine medpartnere i virksomheden.  

 Vi mødtes fysisk tre timer af to omgange med et par måneders mellemrum. Indimellem arbejdede han med skriveredskaberne på en konkret tekst og fik feedback af mig på dem online.

 Vi arbejdede især med at skrive klart og kort med et enkelt budskab og med at luge ud i de værste sprogskurke, der gør sproget tungt og svært at læse. Så det var med glimt i øjet, at konsulenten sluttede sin mail til mig sådan:

 ”Det eneste ærgerlige ved forløbet, var således, at jeg ikke havde fundet frem til dig noget før. ”

Således er en af de sprogskurke, han fremover skal luge ud af sine tekster.


Fagblad fik fast skrivetræning i et år

Skrivetræningen var i et års tid en slags redaktionssekretær for en faglig skribent på et fagblad. Som eneste skribent på bladet kunne hun ikke få sparring på sine teksters form, stil og tone fra hverken kolleger eller ledere. Derfor holdt vi 4 møder på 1 ½ -2 timer fordelt over året, suppleret med kortere telefonsnakke indimellem.

På møderne gennemgik vi udvalgte tekster – både nogle, der var offentliggjort og nogle af dem, hun skulle i gang med at skrive. Vi diskuterede vinkel og indhold, så hun havde mulighed for at arbejde videre med dem efter feedbacken. 

Inden vi mødes første gang, læste jeg en del af hendes artikler og satte mig ind organisationens og bladets målgrupper og ønsker til, hvordan organisationen gerne vil kommunikere.


Sådan foregår skrivetræningen

Skrivetræningen er altid tilpasset dig og dine behov, dine mål og dine tekster. Den kan vare fra 4 timer til 10 eller 20 timer eller mere. Og den er en blanding af oplæg, øvelser, sparring, feedback og refleksion. 

Du får en individuel plan ud fra dine personlige mål, som du kan arbejde efter. I dit tempo, når det passer dig. Og en hotline til mig, så du kan komme videre med det samme, når du støder på vanskeligheder.

Det er dine behov, der styrer forløbet. Inden vi går i gang aftaler vi en præcis ramme, så du ved, hvad du kan forvente, og hvad det koster.


4 timers skrivetræning

Køb 4 timer klippekort

Et forløb kan for eksempel se sådan ud:

½ - 1 times times introsnak, hvor vi indkredser de vigtigste udfordringer i dit skrivearbejde.  

Efter samtalen læser jeg en tekst fra dig eller din arbejdsplads og kommer med et bud på en personlig plan for din skrivetræning tilpasset dine mål og udfordringer og din økonomiske og tidsmæssige ramme.

Herefter mødes vi online eller fysisk 2 gange i sammenlagt 2 timer.

Måske arbejder vi på en konkret tekst, som du skal have færdig her og nu. Måske har du brug for løbende individuel sparring og feedback på din skriveproces eller dine tekster i løbet af de næste måneder.


10 timers skrivetræning

Køb 10 timer klippekort og spar 10%

Et forløb kan for eksempel se sådan ud:

Før eller efter introsnakken læser jeg en håndfuld af dine tekster, og sætter mig ind i jeres målgrupper og ønsker til, hvordan du og virksomheden gerne vil kommunikere. 

 Introsnak:

½ - 1 times times introsnak, hvor vi indkredser de vigtigste udfordringer i dit skrivearbejde.  Vi afstemmer forventninger, så vi har fokus på de udfordringer, det er vigtigst for dig at arbejde med.

Sparring 1: 2 timer 

Intro til de vigtigste skriveredskaber for dig - det kunne være fokus på at skrive til modtageren, vinkling og sprogskurke.

 Sparring 2: 1 time 

Feedback på en eller to tekster, du har skrevet i forbindelse med dit arbejde, så du har mulighed for at arbejde videre med dem efter feedbacken. 

Opsamling på, hvordan det går med de skriveredskaber, du er begyndt at tage i brug.

 Sparring 3:  2 timer

Vi arbejder videre med skriveredskaberne med fokus på at skrive aktivt, konkret og varieret og vi arbejder med tekstens struktur.

 Sparring 4:  1 time

Feedback på relevante tekster, opsamling og plan for dit videre arbejde med skriveredskabern.


Pris

Du kan få personlig skrivetræning fra to timer her og nu til 50 timer fordelt over et halvt eller et helt år. 

Ofte kan det være en fordel for dig at købe et klippekort, der giver rabat. Jeg har klippekort fra 4-50 timer. 

Når du køber et klippekort har du hotline til mig.

Køb et klippekort her eller send mig en mail på: maria@mellemlinjerne.dk eller ring på: 21 29 05 81 hvis du har brug for at høre mere, eller få mit bud på, hvilken løsning, der kan hjælpe dig bedst.


Målgruppen for skrivetræning

Skrivetræning er for dig, der gerne vil have hjælp til at komme i mål med en bestemt tekst. Eller træne din skrivemuskel. Måske har du deltaget i et skrivekursus, men mangler det sidste skub til at få de nye redskaber forankret i din dagligdag. 

Du kan være ingeniør, læge, arkitekt eller ansat i en bank eller en anden virksomhed eller organisation.

Skrivetræning egner sig uanset om du skal skrive notater, fagtekster, mails, artikler, pressemeddelelser eller nyhedsbreve.

Måske ved du godt, hvordan du skriver en god tekst, så du fanger din målgruppe. Alligevel har du svært ved at bruge skriveredskaberne i dit daglige skrivearbejde. 

Måske bruger du stadig for lang tid på at skrive en tekst. 

Måske er du i tvivl om, om dit budskab er klart nok. Om sproget er til at forstå, og om teksten er god nok. 

Det kan også være, at du skriver uden at kende de enkle skriveværktøjer, og er i tvivl om, hvad du skal gøre for at skrive bedre. Du har en fornemmelse af, at du kan skrive hurtigere og bedre ligesom, du oplever, nogle af dine kolleger kan. Du ved bare ikke hvordan. Og du undrer dig over, hvorfor en tekst nogle gange rammer plet, andre gange gør den ikke. 


Hvem er din skrivetræner

_DSC4062-2-Edit.jpg

Som journalist og indehaver af konsulent og kursusvirksomheden Mellem Linjerne har jeg specialiseret mig i at klæde fagfolk på til at formidle deres viden så andre end deres egen faggruppe kan forstå det. Det gør jeg på skrivekurser i organisationer, styrelser og virksomheder som Dansk Industri, Akademisk Arkitektforening og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor jeg bl.a. underviser på diplomuddannelsen “Journalistik for kommunikatører” og kurset "Skriv effektivt og bedre”.

Asset 22@4x.png

 Kunderne siger:

Marias budskab virker…
hun gør det lettere for dig at skrive!

“Jeg deltog i et skrivekursus på Aarhus Universitet, hvor Maria underviste i populær forskningsformidling. Hun er en meget engageret underviser, der har en fin balance mellem teoretiske perspektiver og lavpraktiske konkrete skriveøvelser. Hun holder gennem hele dagen en rød tråd, som gør det let for os kursister at følge skrive-logikken bag. Hendes undervisning og hendes tilgang har i den grad sat skub i min skrivning, der er blevet mindre forkrampet og mere fri – mindre akademisk mere populær”.

Hanne Balsby Thingholm, ph.d. i professionsdidaktik, ekstern lektor på Aarhus Universitet


Tidligere har jeg lavet personlig skrivetræning og skrivekurser for:

AURA Energi, Dansk Industri, Arkitema, Clio Online, bestyrelsen for Københavns Lærerforening, foreningen SYNG, Børnerådet, Folketingets Bibliotek, Dagbladet Børsen, Medicinrådet, Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed

Skriv lettere nu 

Når du har gennemgået den her miniguide til at skrive effektivt og målrettet, kan du optimere din skriveproces med det samme.

Miniguiden giver dig konkrete, enkle og afprøvede skriveredskaber. Et til hver af de 3 faser i skriveprocessen: tænk + skriv + rediger.